I de sidste fjorten år har jeg gået rundt med en blind passager.
I torsdags forfattede jeg et brev til direktørens underskrift, der gik i rette med en beslutning, som Undervisningsministeriet havde truffet. Da jeg i dag tænkte på det brev og hvad de retslige implikationer var af det brev, dukkede ordet ‘remonstration’ op. En internetsøgning afslørede, at det betød præcis, hvad jeg ville have det til at betyde, og at det var det rette ord til lejligheden: En opfordring til en afgørende myndighed om at ændre egen beslutning i modsætning til en klage, der lægger op til at en overordnet myndighed vurderer sagen.
Det er en sær oplevelse at finde, at ens ordforråd er fyldt med ukendte kendte ord. Næsten lige så sært, som det jeg nu egentlig synes, at remonstration skulle betyde, nemlig en demonstration, der tager en fed kagecreme i offensiv anvendelse.