En gennemgang af min ulykkesforsikring ledte mig til at kigge på Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Méntabellen oplister alle tænkelige og utænkelige lemlæstelser af det menneskelige legeme, hvilken méngrad, de udgør, og dermed hvilken størrelse erstatning, man vil have ret til som skaderamt.
Det slår mig, at tabellen dermed kunne afgøre klassiske skolegårds-hjerneknusere såsom, om man helst vil miste en nyre eller et øre (ydre). For én nyre giver 10%, men tabet af en samling øreflap kun giver 8%. Måske fordi styrelsen modregner det seje ar, man vil kunne fremvise? Andre tunge filosofiske spørgsmål såsom, om man helst vil slås med én and på størrelse med en hest eller 100 heste på størrelse med en and, giver tabellen desværre ingen svar på.
Min første reaktion på læsningen var at indse, at jeg aldrig kunne udføre dette job, for jeg forestillede mig øjeblikkeligt at have alle de lidelser, jeg faldt over. Mine fingre er svedige, og jeg burde egentlig tage en halv time på divanen og noget koldt at drikke for at komme mig helt.
Den anden ting, jeg lærte af méntabellen, var noget om modenhed. Jeg er voksen nok til at finde skader på rygmarven (5-100%) tragiske og skræmmende, men barnlig nok til at finde “Tab af alle tæer på en fod” (10%) komisk (vel vidende, at det selvfølgelig er alt andet end sjovt at leve med). Men mest sigende af alt: Jeg finder “Inkontinens for luft” usigeligt tragi-komisk. Hvilken méngrad udløser “Inkontinens for luft”? 8%.
Hvilket leder mig til den konklusion, at der stadig er nogen spørgsmål, som méntabellen ikke kan afgøre, når méngraden er den samme. Hvad vil du helst: Miste dit ydre øre… eller prutte ustandseligt?